Vintage er en vidunderlig ting, det skal vi slet ikke diskutere. Jeg elsker (næsten) alt omkring det og vil til enhver tid prædike alle de fordele det har, til alle som gider at høre på mig. Håndværket, kvaliteten, pasformen, farverne, fantasien, printene, historierne og ikke mindst magien, som er kombinationen af det hele – jeg elsker det. Det er den bedste måde at skabe et unikt udtryk på og så er det både godt for dyr, mennesker og miljø at købe vintage. Ja, man kan vel næsten ikke finde noget dårligt at sige om vintage? Jeg kan i hvert fald ikke.
At købe gamle kjoler og andet godt fra tidligere tider har været en del af min hverdag siden jeg var teenager. Jeg har altid været draget af fortidens glamour og elegance, som er noget jeg længes efter i den moderne verden, jeg lever i. Helt ærligt, så er der jo ikke meget dekadence i dagens konforme Danmark, som jeg synes har tendens til at drukne i praktisk løbetøj, firkantet byplanlægning, kysseforskrækkede forældre og strømlinede biler i neutrale farver. Argh. Jeg vil have tonstung silkevelour, kraftig parfume, gamle bygninger, upraktiske sko, overgroede parker, store diamanter og dæmpet belysning. Og kysse på børn og dyr og smukke mænd (okay, mand, jeg er trods alt gift). Med vintage får jeg lidt af glamouren helt ind på kroppen og kan tage stemningen med mig, hvor end jeg er. Og det føles så godt.
Når jeg så går rundt i Føtex med lidt mere rød læbestift end de fleste andre, proklamerer fremmede mennesker ofte at jeg er født i den forkerte tidsalder. I den mest positive forstand, det er jeg overbevist om. Jeg har også tit hørt det samme fra andre, som er mindst lige så forelskede i vintage, som jeg er – at de ville ønske at de var født i et andet årti. Jeg ved godt hvad de mener. De drømmer om en anden æstetik og lidt mere finesse. Men at tro at alt var bedre i de gode gamle dage er meget naivt og jeg drømmer om ingen anden tid, end den jeg lever i og den som kommer.
Selvom der er et godt stykke vej endnu, har vi kvinder aldrig haft det bedre end vi har det lige nu. Aldrig har vi haft så mange muligheder og aldrig har ligestilligen været tættere på. Det er ret vigtigt at huske, inden man lukker øjnene for den moderne verden og lader sig glide ned i en verden af drømme og svundne tider. Det er simpelthen for nemt og for dumt at bilde hinanden ind at livet var bedre før, for ikke at skulle forholde sig til nutidens problematikker. Livet var ikke bedre. Livet var ikke nemmere eller mere simpelt. Kvinder før os har kæmpet i årtier for at vi kan leve det liv, vi lever i dag og vi skylder dem at få det bedste ud af det. Takket være dem har vi blandt andet fået muligheden for at klæde os lige præcis som vi vil og det sætter jeg stor pris på. For vores, deres og fremtidige kvinders skyld, bliver vi nødt til at blive ved med at arbejde for at det skal blive endnu bedre.
Dermed ikke sagt, at vi ikke også kan kæmpe for en lidt lækrere verden med mere fokus på kunst, historie, kvalitet, skønhed, glamour og elegance fremfor praktisk, glat tetris-hverdag. Til at bidrage til kampen, har jeg i dag investeret i to vintagekjoler til glæde for os alle sammen (ja okay, mest mig). En lyserød 1940'er kjole med det smukkeste print og en grøn med hvide prikker fra 1960'erne, som man bliver meget glad af. Det må være en start.
Det der med at skrive en bog om vintage, kræver jo noget research. Og det betyder at kigge på – og forelske sig i – en masse vintagetøj. Derfor kom jeg også hjem med en ny nederdel fra Carmen Vintage forleden dag. Den er hjemmelavet fra 1940'erne og har påsyede noder – jeg kunne ikke lade være. Fin, hva? Da sommeren så pludselig viste sit kønne solbeskinnede ansigt igen, var det jo perfekt at indvie den på en Malmö-tur.
Og smukt vintage hårspænde fra Vintage Chic.
