Influenza og 5 efterårsfavoritter

Processed with VSCO with f2 preset Regnen vælter ned, alt er gråt i gråt og jeg ligger i sengen med influenza på 4. dag. Det kan vist ikke blive meget mere efterår og jeg er ved at blive sindssyg – jeg hader at være syg. Hader. Jeg er virkelig dårlig til bare at ligge og kan kun tænke på tusind andre ting, jeg hellere vil, men hver gang jeg prøver, bliver jeg svimmel og får kvalme. I dag sidder jeg dog oprejst og bliver kun lidt svimmel af skrive. Heldigvis tog jeg allerede billederne til dette indlæg i sidste uge, så hvis det er muligt at få klemt lidt tekst ud af mig, har vi jo nærmest et blogindlæg.

Og meget apropos denne årstid (som får nogle af os ned med nakken) så ville jeg gerne tippe om nogle mine yndlingsprodukter – altså ikke at de holder influenzaen ude, til gengæld er de gode ved sart, skandinavisk hud som min. Nogle er gamle kendinge, andre er nye gode venner, men alle har de en særlig æresplads på badeværelseshylden. Her er 5 favoritter: efteraarsfavoritter_10_stormsmagasin

1. Clinique Chubby Stick Cheek. Ikke et hudplejeprodukt, men min nyeste blush, som jeg er blevet meget glad for. Jeg har været på udkig efter en fin og mere naturlig blush og faldt over denne fra Clinique, som har en dejlig cremet konsistens og er meget let at bruge. Farven hedder Balm Amp’d up Apple og er simpelthen så pæn, når den kommer på.

2.Tromborg Lip Cure. Jeg har brugt Tromborg Lip Cure hver eneste dag i årevis og elsker den. Bruger den også altid inden læbestift for at gennemfugte læberne, det giver det bedste resultat.

3. Avéne Tolérance Cream. En ny ansigtscreme som jeg bruger om aftenen og om morgenen inden min dagcreme. Dejlig konsistens, absorberes hurtigt og giver masser af fugt – og er rigtig god, hvis man har sådan en sart hud (som min), som flipper ud over det mindste.

4. Origins Drink Up Intensive. Helt klart den bedste fugtgivende ansigtsmaske, jeg har prøvet. Ikke at jeg har prøvet vildt mange, men den her er altså rigtig god. Bruges 1–2 gange om ugen istedet for natcreme og skal ikke skylles af.

5. Tromborg Mulivitamin Facial Mask. Den nyeste tilføjelse på hylden er denne rensende maske, som jeg fik i gave til min fødselsdag. Den giver rigtig fin, blød hud og fungerer virkelig godt sammen med fugtmasken fra Origins. Jeg er generelt ret glad for Tromborgs produkter, men da de ikke er helt billige er de gode gaveønsker.Processed with VSCO with f2 presetAlle produkterne kan købes i Matas, på nær Avéne, der skal man forbi Apoteket. Man kan helt sikkert også finde dem alle forskellige steder på nettet, hvis man ikke orker at gå ud i regnen.

Processed with VSCO with f2 preset Processed with VSCO with f2 presetDet var såmænd det, måske der er nogle julegaveønsker imellem. Og jeg kom igennem helt uden at kaste op eller besvime, halleluja!

English recap: My 5 fall favorites...

Ugen der gik #5

Så gik endnu en uge og om lidt går jeg i gang med ugens sidste arbejde, inden jeg skal ud med Jan i aften. Pontus bliver passet af sine bedsteforældre og vi skal ud og spise og måske en tur i biografen. Helt perfekt afslutning på en uge, som har været en lidt blandet fornøjelse. Der har både været fine aftner og fine gaver, men også uvirkelige oplevelser og så en sørgelig nyhed om en legendes død her til morgen. Udover det har jeg været syg de sidste par dage og det har selvfølgelig også sat en dæmper på det sjove. God weekend lige om lidt – håber næste uge bliver endnu bedre!Processed with VSCO with f2 preset Ugens gave: Når man nu ikke selv har tid til at gå på loppemarked, er det godt at der er andre der har. Og når de andre er heldige at falde over noget, de tænker at jeg ville synes om, er jeg endnu heldigere at få det i gave. Og sådan blev jeg beriget med de fine guldsløjfer til ørene en mandag morgen. TAK TAK TAK!Processed with VSCO with f2 preset

Ugens materielle drøm: De her blomstrede skønheder fra Dolce & Gabbana må være det ultimative sæt fodtøj til en lang, grå og kold vinter.Processed with VSCO with b5 preset

Ugens outfit: Ja, lidt svært at se, men i tirsdags var jeg som sagt en tur i Moltkes Palæ og havde mine fødselsdagøreringe på og den lange sorte 1940'er kjole – ligesom jeg spåede om her. Helt sort i sort og umiddelbart meget ulig mig, men følte mig nu alligevel ret godt tilpas i silke fra top til tå og Chanel i ørerne.Processed with VSCO with f2 preset

Ugens palæ: Moltkes Palæ. Voldsomt pænt med smukke farver på væggene, heftig guldstuk (ses ikke her dog) og flotte lysekroner. Burde inviteres mere på palæ.Processed with VSCO with f2 preset

Ugens kup: Selvom jeg har været sløj, kunne tanken om den perfekte 1940'er New Look frakke ikke holde mig i sengen. Jeg havde nemlig spottet denne fine sag på Afuktikkens Instagram og blev nødt til at prøve den. Den sad perfekt, prisen var god og den røg hjem sammen med en ny lampe og et par andre småting. Processed with VSCO with f2 preset

Ugens udsigt: Når man er for tidligt på den og må vente ti minutter udenfor den sorte diamant, er det her en helt ok udsigt.ugensxxx_stormsmagasin

Ugens valg: Ganske enkelt vanvid. Ville så absolut have stemt på hende her, hvis jeg kunne. Og var amerikansk statsborger, selvfølgelig.ugenstilbageblik_stormsmagasin

Ugens tilbageblik: Sidste år på samme tid trillede jeg ture med barnevognen, kiggede forbi Affär og var klædt i masser af uld. I dag har jeg faktisk præcis samme tøj på, nederdelen er grønternet istedet for rød, håret er mere gyldent, men ellers same same.Processed with VSCO with f2 presetUgens udsigt 2: Oehlenschlægersgade gør sig altså meget godt på de her iskolde, klare morgener.

English recap: This week...

 

Odenses første vintagebutik

Processed with VSCO with f2 presetOdense har fået sin allerførste rigtige vintagebutik. Og en rigtig fin af slagsen endda. Det er altid spændende med nye butikker, så i lørdags da jeg alligevel skulle igennem Odense, så jeg mit snit til at kigge nærmere på den nye butik, Datid Vintage. Regnen væltede ned hele dagen, mine fødder var våde, Pontus var vågnet for tidligt og var ikke i godt humør, så det var ikke helt optimale skattejagtsomstændigheder. Heldigvis tilbød min bror at køre en tur med den sure i barnevognen, så mig og min mor havde lidt tid til at kigge på alle de fine ting.Processed with VSCO with f2 preset

De gamle skabe gemte på hatte, smykker, handsker og tasker... Processed with VSCO with f2 preset

Og der var både kjoler på stativer og vægge. Her er par af mine favoritter – en hvid fra 1950'erne med det smukkeste liv og en lang, sort med blomster fra 1940'erne, som jeg også viste på Instagram.Processed with VSCO with f2 preset

Farverige underkjoler og mønstrede badedrager i det gamle skab. Processed with VSCO with f2 preset

Og masser af hatte. Den grønne er jo helt vidunderlig! Processed with VSCO with f2 presetOg til sidst – den perfekte julekjole. Hvis du vil se mere, så kig forbi Datid Vintage (Klaregade 27, Odense) eller på hjemmesiden, hvor man også kan kan få fingrene i noget af det, som hænger i butikken.

English recap: A new vintageshop in Odense, Datid Vintage

 

Eventyr i Moltkes Palæ og antiglamourøs onsdag

laugenesopvisning2016_10_stormsmagasinlaugenesopvisning2016_15_stormsmagasinDagen i dag er den ultimatime modsætning til min glamourøse aften i går. Jeg er halvsyg, har hovedpine, vores toilet er gået i stykker, det er gråt udenfor og jeg orker slet, slet ikke at kommentere på det der valg. Det er en tung og meget lidt elegant dag, som jeg forsøger på at kurere med hjemmearbejdsdag, chokoladekiks, te og billeder fra i går. Og det hjælper lidt. I går var jeg inviteret til Laugenes Opvisning i Moltkes Palæ, som har fokus på dansk beklædningshåndværk og smykkekunst, der fremstilles i hånden. Hvert år bliver der udvalgt en række fra skrædder-, smykke-, modist-, bundtmager- og frisørlauget til at vise deres talenter frem (og en af dem kender jeg!). Det var virkelig godt at se en opvisning, som som var bygget op om kreativitet og solidt håndværk, fremfor modetrends og hurtigt salg. Mega flot altså. Lad os kigge på nogle af mine favoritter.

laugenesopvisning2016_stormsmagasin

Eventyrlig kjole af Winnie Christiansen med fine blondedetaljer på ærmer og skørt. Og lange sorte handsker, som altid er en sikker vinder hos mig.laugenesopvisning2016_17_stormsmagasin

Hun havde også lavet denne lange kjole i hvad der lignede røde rosenblade, så smukt.laugenesopvisning2016_4_stormsmagasin

Her fik jeg ikke fat i navnet, for jeg var helt væk i det der hår!laugenesopvisning2016_5_stormsmagasin

Den smukkeste hvide kjole, som lignede istapper af Emilie Hjarsø. Et noget mere elegant alternativ til julefrokosternes nissepigekostume.

laugenesopvisning2016_18_stormsmagasin

Eller måske denne her fra Kaysen Couture? Med små snefnug drysset over det hele, hold nu op den var pæn. Nok nærmere en brudekjole og måske lige overdådig nok at drikke juleøl i.laugenesopvisning2016_6_stormsmagasinDen mest fantastiske kyse fra Danske Modister. Sådan en kunne jeg faktisk godt bruge.

laugenesopvisning2016_7_stormsmagasinOg så kom vi til smykkerne og min seje veninde, Signe Abrahamson, som også var en af de udvalgte til opvisningen. Det var selvfølgelig lidt svært at se alle de fine detaljer på afstand, men efterfølgende kunne man gå rundt og kigge nærmere. Mega sejt og mega flot og de der glimmerbukser var altså prikken over i'et.

laugenesopvisning2016_9_stormsmagasinFor mig var aftenens absolutte højdepunkt Det Kongelige Teaters kostume- og maskørafdeling. Det var de vildeste kjoler, det smukkeste hår og mest dekandente detaljer. Jeg elskede det hele og ville ønske at flere ganske almindelige modedesignere lod sig inspirere på denne måde. Først var der denne lyseblå ballerinakjole med tylsskørt og corsage.

laugenesopvisning2016_8_stormsmagasin

Og den var der også i en rød version. Åh! Og håret. Åh igen!laugenesopvisning2016_13_stormsmagasin

Men denne her dame slog alt. Ved ikke hvilket teaterstykke kostumet er lavet til, men tjek lige den krave, den kappe, det skød og den beskedne hårpragt inklusiv pynt. Hold. Nu. Op.laugenesopvisning2016_12_stormsmagasin

Argh.laugenesopvisning2016_14_stormsmagasinSå var opvisningen slut og hele herligheden tog en sidste en tur ned af podiet og jeg fik endnu et lille glimt mere af snefnuggene.

laugenesopvisning2016_3_stormsmagasin

Bagefter fik jeg set nærmere på Signes flotte smykker, som jeg jo har kigget på så mange gange i hendes smukke butik i Valkendorfsgade, men alligevel aldrig får nok af. Jeg elsker hendes stil, som både er rå, men luksuriøs, feminin og elegant på samme tid. Og så har hun, som mig, også en svaghed for gamle sager og hendes smykker er altid udstillet i et univers med gammelt glas og andre fine vintagedetaljer.laugenesopvisning2016_2_stormsmagasin

Perlehalsekæde? Jo tak. laugenesopvisning2016_16_stormsmagasinSå var det tid at sige farvel og tak til champagne, lysekroner og overdådige guldrammer og hej til min varme seng, brummende toilet og begyndende hovedpine. Og nu ringer jeg efter en VVS'er.

English recap: A night at Moltkes Palæ in Copenhagen

 

Vintage CHANEL

Processed with VSCO with f2 preset Hvert år til min fødselsdag, køber jeg en lille gave til mig selv og i år var ingen undtagelse. Men det går op for mig at jeg slet ikke har vist den (eller dem) frem her, selvom det næsten er to måneder siden, jeg blev et helt år ældre. Processed with VSCO with f2 preset

Som modehistorienørd elsker jeg at eje noget fra de store designikoners bedste perioder, ligesom min mintgrønne Dior frakke fra 1950'erne. Og denne gang forelskede jeg mig i Chanel, når det er allerbedst – store, sorte, chunky 1980'er øreklips med markante guldlogoer, som er svære at misse.

Jeg elsker det grafiske udtryk og synes de er meget elegante med masser af power woman og overdådighed, som man elskede i de flashy 80'ere.Processed with VSCO with f2 preset

Tænker at bruge dem på hverdage, hvor der er minus på kontoen og ikke mere soyamælk i køleskabet. Og til festlige lejligheder sammen med min 1940'er kjole i sort silkeribs og smukke gyldne broderier – tror de vil passe perfekt sammen. I 1980'ernes mode kan man se mange referencer fra 1940'erne, bl.a. maskuline snit og brede skuldre og jeg er sikker på at det ville være en formidabel kombi at sammensætte den lange kjole og de store øreklips – det bedste af begge verdener, kan man sige. Fandt dem forøvrigt i Carmen, hvor de lå og råbte på mig fra montren.Processed with VSCO with f2 presetTillykke til mig!

English recap: Bought the most amazing 1980s Chanel earrings for my birthday!

 

Ugen der gik #4

Det er fredag (!!) og weekenden er lige indenfor rækkevidde. Den skal vi iøvrigt bruge på landet til familiefødselsdag, men inden da er her lidt billeder fra min uge der gik – både dem jeg selv har taget og dem jeg selv har stjålet: en god blanding af feminin fitness, krigsfisk og foto shoot!Processed with VSCO with f2 presetUgens træning: Mandag var jeg for første gang til Pin Up Fit med Miss Mia i Absalon på Vesterbro. Jeg har længe gerne ville i gang med at træne igen, men kunne ikke finde noget, jeg gad. Men at lære bump, grind and shimmy og at posere som Marilyn Monroe med rød læbestift og sved på panden er helt sikkert noget for mig. Processed with VSCO with f2 preset

Ugens drøm: Åh, drømmer så meget om denne rustrøde turbansløjfe fra Laura James Millinery! Billedet er fra hendes Instagram, kan ikke finde den på hjemmesiden...

Processed with VSCO with f2 presetUgens opdagelse: Pontus har lært at åbne min store smykkeæske og er meget fascineret af al glitteret. Ved siden af den blå kommode står mine gummistøvler, som nu er fyldt op af vintagesmykker. Det er vist på tide at få rykket den æske.

Processed with VSCO with f2 presetUgens tip: Marie Holm tippede på Instagram om krigsfisk (paneret pastinak) på Arbejdermuseets cafe. Jan har sommetider lavet det herhjemme (virkelig godt!) og nu glæder jeg mig til en dag at prøve det i Ølhalle på musselmalet porcelæn – smukt!

ugendergik4_stormsmagasinUgens kaffe: Jeg har skruet mit kaffeforbrug ned til en kop kaffe om ugen – ja, kun een! Jeg kan virkelig godt lide kaffe, men det skal være cappucino-udgaven med rigtig mælk, ellers gider jeg ikke. Faktisk får jeg det ikke så godt af at drikke kaffe, bliver halvsvimmel og sveder helt vildt, så det er egentlig lidt dumt at drikke det så tit. Men når det skal være, så vil jeg have virkelig god kaffe og det bedste selskab – og det fik jeg i lørdags med Ida og Oluf udenfor Cafe Dyrehaven under striber og farverige pærer.

Processed with VSCO with f2 preset

Ugens bil: Pontus elsker biler. ELSKER. Lige meget hvad han laver, så har han en i hånden og allerhelst en i hver. Også når han spiser mad, skal han have en bil og gerne denne gammeldags mini Cooper, som er en klar favorit. I den er der nemlig god plads til pandekagerester eller hvad han nu skulle have ved hånden.Processed with VSCO with f2 preset

Ugens foto shoot: I tirsdags var Carolina forbi for at skyde endnu en omgang billeder til min vintagebog. Vi tog også nogle i mit lille kjolerum og stakkels Carolina var helt klemt op i et hjørne af vintagefrakker og hendes store guldrefleks, som gerne skulle blødgøre det kolde novemberlys, for at få det hele med.Processed with VSCO with f2 presetUgens billede: Og her er et af de outfits, som blev dokumenteret. Blåt i blåt i 1950'er kjole og vintage Lilli Ann frakke. Tror det bliver ret fint.

God weekend!

English recap: This week...

 

Hvordan er det nu man gør, når det bliver efterår?

Processed with VSCO with f2 presetNoget af det gode ved de skiftende årstider er at man lige bliver nødt til at ryste posen påklædningswise. Selvom jeg jo har prøvet det mange gange før, bliver jeg altid lidt paf, når jeg pludselig ikke kan have det på, jeg plejer og skal lige komme i tanker om hvordan det nu er man gør med det der efterårsvejr. Nå ja, det er vist noget med varme frakker, strømpebukser, store halstørklæder og handsker. Og noget med at tænke i andre farvesammensætninger. Godt så, jeg er med igen. Processed with VSCO with f2 preset

Jeg bliver tit spurgt om hvordan jeg holder varmen i kjoler, når det bliver koldt og det er egentlig rimelig simpelt – lag på lag med masser af strik og uld, varme strømpebukser i uld/bomuld og så har jeg jo en god samling af solide vintagefrakker, som holder kulden ude. Heldigvis er det ikke iskoldt endnu, så jeg behøver ikke de tykkeste strømpebukser, men kan nøjes med en god mellemting, som de her petrolblå, jeg har købt i Magasin. Kan ikke huske mærket og købte dem vist også sidste år, men Magasin har altid et fint udvalg af forskellige brands (bl.a. Sneaky Fox, Wolford og Falke), farver og tykkelser.

Processed with VSCO with f2 presetVintagefrakken er forresten den nyeste i min garderobe. Jeg var så heldig at få den foræret af en som bor i samme opgang. Hun havde desværre mistet sin bedstemor, men tænkte at jeg ville blive glad for frakken – og det blev jeg. Det er altid så rørende at få tøj personligt foræret og selvom jeg ikke kendte kvinden, som havde frakken før mig, så tænker jeg på hende hver gang, jeg har den på. Synes den er så smuk med den sorte pelskrave, den varme farve og så elsker jeg det lidt tilfældige og fnulrede boucle materiale (mon det har et navn?).

Processed with VSCO with f2 preset

Under frakken havde jeg en petrolblå 1960'er kjole, som matchede strømpebukserne og udenpå sad min cremefarvede stofblomst, som matchede mine nye støvler fra Roccamore, som jeg har skrevet lidt om herProcessed with VSCO with f2 preset

Det var vist det. Nu kan jeg huske hvordan man gør.

English recap: A colorful autumn outfit with my latest vintage coat and new Roccamore shoes

Roccamore

Processed with VSCO with f2 presetSponsoreret

Jeg er blevet den heldige ejerinde af et par meget fine sko. Eller støvler vel sagtens. I blød, cremefarvet læder, lysegrå ruskind, med sorte snører og 8,5 cm solidt skruet under hælen. Modellen hedder Lisa Lake og er fra det nye, danske mærke Roccamore. Jeg besøgte Roccamores showroom i sidste uge og havde en god snak med Frederikke, som er kvinden bag skoene og en ret sej dame. Hun går nemlig ikke kun op i smukt design, men lægger en ære i at lave gennemtænkte sko, som holder hele vejen. Roccamores sko er udviklet i samarbejde med en ortopæd og indersålerne er derfor anderledes end i andre højhælede sko – hælen er rundet og der er ekstra støtte under svangen, som gør dem mere behagelige at have på og giver bedre støtte.

Processed with VSCO with f2 preset

Disse damer har i løbet af sidste uge både været med på Design Museet, til møde og mit mest voksne øjeblik hidtil – forældremøde i vuggestuen. De holdt ud hele vejen og det samme gjorde mine fødder. Når det er sagt, er det stadig høje hæle og lige meget hvor mange skønne såler de er udstyret med, bliver mine fødder alligevel trætte sidst på dagen. Men så er rart at vide at de har haft den ultimative støtte og ikke slider helt så meget på dem som andre. For jeg elsker altså høje hæle.

Processed with VSCO with f2 preset Processed with VSCO with f2 preset

Alle sko bliver designet lige her i København, men produceres af en familieejet virksomhed lige udenfor Firenze. Og man kan sagtens mærke det gode håndværk – skoene er virkelig lækre med mange fine detaljer. Disse har dobbelte snører, men også lynlås i siden, så man ikke står med hele snøreriet hver gang, de skal på. Frederikke tippede mig også om at man jo kan skifte snørebåndende efter lyst, det vil jeg helt sikkert eksperimentere med.

Processed with VSCO with f2 presetProcessed with VSCO with f2 presetFine altså! <3 Se meget mere på Roccamores hjemmeside.

English recap: New ladies from the Danish brand Roccamore

Efterårshår (efterhår?)

Processed with VSCO with f2 preset Hej derude på den anden side af skærmen. Jeg håber at solen skinner lige så fint, som her på Vesterbro, hvor efteråret breder sig, luften er frisk og bladene har samme farve som mit nye hår. I fredags var jeg nemlig en tur forbi min søde og dygtige frisør, Lillian Tveiten, for at få opdateret farven og det blev så utrolig fint, synes jeg. Siden jeg var teenager har jeg selv farvet det (rødt, blondt, lilla...), men efter at være trådt ind i de voksne 30'ere har jeg besluttet mig for at unde mig den luksus at få mit hår ordnet af en professionel. Og det er jo så godt. Slut med affarvning, som konstant skal holdes, svider betænkeligt meget i hovedbunden og udtørrer håret. Processed with VSCO with f2 preset

Jeg har ellers aldrig været glad for at gå til frisøren, orker ikke al den small talk med fremmede mennesker, men nu da jeg efterhånden kender Lillian og hun kender mig, er det kun hyggeligt. Og te og chokolade mens man venter, hjælper bestemt også.Processed with VSCO with f2 preset

Farven er mere kobbergylden og lidt mørkere end sidst, men er svær helt at bestemme. Meget gyldent her i lyset, men virker meget mørkere og kobberfarvet i andre sammenhænge. Jeg har jo været vant til det platinblonde, som ikke skifter karakter, men det her har sit liv. Fint er det i hvert fald! Processed with VSCO with f2 preset

Angorastrikken er forøvrigt et 80'er-kup fra Episode, tror jeg købte den sidste år. Så dejlig varm og farven er altså helt forrygende – ikke mindst til det nye gyldne efterårshår.

English recap: New haircolor to match autumn...

Ugen der gik #3

Processed with VSCO with f2 preset Så gik der lige en uge mere og den gik altså virkelig hurtigt. Næste uge er det allerede november og jeg fatter ikke hvor tiden bliver af. Og så alligevel, for jeg har ret travlt (og har det ret sjovt) hver eneste dag, så det giver egentlig meget god mening at timerne forsvinder. Her er et par udpluk fra ugen der næsten er slut: Processed with VSCO with f2 presetUgens bogreol: I går brugte jeg min arbejdsdag på Design Museet i Bredgade sammen med Nanna. De har et lille, men helt fantastisk bibliotek med massevis af bøger om design, mode og VINTAGE (!!), et rent slaraffenland for en nørd som mig.

Processed with VSCO with f2 presetUgens outfit: Inden vi satte os ved tasterne i museets fine bibliotek, dokumenterede vi naturligvis dagens tøjvalg. Jeg havde en ny vintagefrakke på og mine nye fine støvler fra Roccamore, som sammen udgør et ret fint efterårsoutfit, synes jeg. Flere billeder kommer snart!

Processed with VSCO with f2 presetUgens date: For præcis en uge siden var jeg på date med Jan. Det er vi ikke så gode til at få gjort, men nu da Pontus er større og lettere at få passet, er det på tide at komme efter det. Vi spiste de bedste vegetar burritos på Atlas Bar i Larsbjørnsstræde, som er en af de hyggeligste restauranter i København (og har formidable vegetarretter). Bagefter så vi Klanen i Grand, som var virkelig god og skræmmende og vanvittig.

ugens3_7_stormsmagasinUgens flashback: Sidste år i disse dage var jeg på barsel og kørte derfor Frederiksberg Alle tynd med barnevogn og verdens sødeste baby (se ham lige!). Var også til preview på Gerda Wegener udstillingen på Arken (den kan stadig ses – gør det!) og drak varm kakao i Tivoli.

skaermbillede-2016-10-25-kl-11-12-37Ugens sms: Hvem har veninder som henter blæksprutter i Tyskland? Og er så begejstret at man får sms kun med store bogstaver og utallige grammatiske fejl af ren ivrighed. Mig. Ida er dyrepasserstuderende og fiskenørd, skal det måske lige tilføjes. Jeg har de sejeste veninder.

Processed with VSCO with f2 presetUgens frokost: Fik serveret en lille farveksplosion i Design Museets cafe i går, som både var flot og virkelig lækker. Sådan kan saltbagt selleri også se ud.

glendale-1611663006071_2Ugens tilføjelse til ønskelisten: Var i Magasin forleden og faldt over det fineste blåternede tørklæde fra Beck Söndergaard i 100% uld. Ryger direkte på ønskelisten til jul.

Processed with VSCO with f2 preset

Ugens hår: I dag har jeg været på besøg hos Lillian, som er min absolutte yndlingsfrisør. Hun er skøn og sød og kan noget rigtig godt med hår. Her er det gamle garn, som nu er udskiftet med en mere kobberrødlig efterårsvenlig version. Ja, vi må have nogle bedre billeder af det snart.

 

ugens3_8_stormsmagasin

Det var alt! Lige om lidt er det weekend – håber den bliver skøn!

English recap: This week in 10 pictures

 

32 Instagramminder

instagram_2_stormsmagasin Min hukommelse er ikke hvad den har været. Det har det egentlig aldrig været, men efter Pontus er kommet til er det blevet værre. Nok en god kombi af lidt for lidt søvn og lidt for mange bolde i luften. Derfor er jeg rigtig glad for min blog og Instagram. Så kan jeg altid gå tilbage og se hvad det nu lige var jeg lavede sidste år. Eller sidste uge for den sags skyld. Jeg har været på Instagram siden den 10. juni 2012 og det er ret hyggeligt med sådan en visuel dagbog for de sidste fire år, hvor min verden virkelig har udviklet sig. Her er 32 små glimt (farvekoordinerede, selvfølgelig) af lidt af det, der er sket:

1. Dengang vi var på bryllupsrejse I USA og startede turen med store karamelmilkshakes i New York

2. Dengang jeg købte masser af luksuriøse blomster i smukke farver

3. Dengang jeg sad oppe den halve nat for at være klar til at klikke "køb", når denne Schiaparelli hat blev sat til salg på Etsy

4. Dengang vi lå i sengen og læste og planlagde selvsamme bryllupsrejse

instagram_4_stormsmagasin

5. Den gang jeg havde platinblond page a la Betty Draper

6. Dengang vi spiste veganske donuts i New York

7. Dengang jeg købte en påskegul Lilli Ann frakke i L.A.

8. Dengang jeg drak te i min nyeste kåbe fra PRAG Vintageinstagram_stormsmagasin

9. Dengang jeg kom lykkelig hjem med min mintgrønne Dior-frakke fra Decor Vintage

10. Dengang jeg lagde det allerførste billede op af Eddie

11. Dengang jeg fandt den vildeste lyseblå Askepotkjole i Episode

12. Dengang jeg viste min forlovelsesring frem for første ganginstagram_5_stormsmagasin

13. Dengang jeg fejrede jul i vintagestrik og julebroche

14. Dengang mig og Jan drak damn good coffee og fik dertilhørende cherry pie på den legendariske Twin Peaks diner i North Bend

15. Dengang den stod på fastelavnsboller for alle pengene

16. Dengang mig og Nanna lancerede mit design for How to do Fashion og fejrede det med masser af kageinstagram_6_stormsmagasin

17. Dengang vi dokumenterede hele How to do Fashion kollektionen med et photo shoot af Niels Ditlev

18. Dengang to blev til tre en tidlig aprilmorgen

19. Dengang jeg havde dejlig godnatlæsning på sengekanten

20. Dengang jeg spottede en smuk sort bagdelinstagram_7_stormsmagasin

21. Dengang mig og Jan holdt juleferie i L.A. og skiftede grantræer ud med palmer

22. Dengang jeg købte min yndlingsbog om vintagefrisurer på Malmö Vintagemesse

23. Dengang mig og Jan var på date i Tivoli

24. Dengang jeg gik lange ture med en stor gravid mave i grønne omgivelserinstagram_3_stormsmagasin

25. Dengang jeg fyldte 30 og fik den smukkeste vintage cocktailring af min mor

26. Dengang brylluppet var lige oppe over og jeg fik opereret en visdomstand ud i sidste øjeblik

27. Dengang jeg mødtes til drinks med Miss Mia en varm sommeraften

28. Dengang jeg investerede i den lækreste vintagekåbe i pudderrosa satininstagram_8_stormsmagasin29. Dengang min kjole, paraply og negle matchede

30. Dengang jeg farvede mit hår mintgrønt – og elskede det!

31. Dengang jeg bare sov og ammede og gik tur med barnevognen – og en dag også rullede håret op i en fin frisure

32. Dengang jeg var i Malmö og købte en smuk vintage sengejakke med hjem som den fineste souvenir

English recap: 32 Instagram memories

 

Ugen der gik #2

Processed with VSCO with f2 presetUgens materielle drømme: Det er så farligt at gå i Illums skoafdeling, som virkelig er blevet opgraderet – både visuelt og prismæssigt. Jeg har tit været forbi bare for at kæle lidt med den glitrende skønhed fra No 21 til venstre. Den er alt hvad jeg drømmer om – chunky hæl, glimmer, runde snuder, spænder og sølvkugler. Og i tirsdags faldt jeg over endnu et par, som mere end gerne måtte flytte hjem i skabet – et par guldbrokadesko fra Michael Kors. ugendergik2_2_stormsmagasin

Ugens udsigt: Det er lige nu at hele verden skifter farve og vores udsigt fra køkkenet er så fin. Lige om lidt er det hele væk, så jeg prøver at suge farverne til mig inden alt igen bliver gråmeleret.

ugenskjole_stormsmagasinUgens kjole: Det var så absolut kærlighed ved første blik, da denne blomstrede 1970'er drøm dukkede op på Instagram i går aftes. Den er fra Gossamer Vintage og selvfølgelig allerede solgt. Argh så smuk!

ugensmakeup_stormsmagasinUgens makeup: Strålende hud, lidt mascara, velfriserede bryn og mørke bærrøde læber – smukt!

prag_stormsmagasinUgens jobopslag: Secondhandbutikken PRAG åbner ny butik i Aarhus og søger derfor en bestyrer. Må så absolut være ugens bedste jobopslag.

ugendergik2_stormsmagasinUgens morgenmad: Havregrød toppet med hjemmelavet æblemos, ristede mandler og kokosflager og et skvæt soyamælk på hele herligheden. Og varm te, selvfølgelig.

vintagekabe_stormsmagasinUgens vintagetip: Vintagekåber og -kimonoer behøver ikke kun at blive derhjemme. De kan sagtens bruges ude også, enten som kjoler eller lette frakker lige som de her stilede damer.

God weekend!

English recap: This week...

Test af 3 røde læbestifter

loreallaebestift_2_stormsmagasin Jeg kan rigtig godt lide rød læbestift, det må jeg indrømme. Sammen med sort, sort mascara er den røde læbestift klart mit favorit makeupprodukt, for den gør virkelig en forskel. Jeg har aldrig været så meget til det der underspillede look med nude læber, men vil meget hellere have bragende røde læber, som kan ses! Sommetider bruger jeg også nogle pink nuancer, men den røde er og bliver min favorit. Jeg ved godt at flere har deres betænkligheder med rød læbestift, da det er meget markant. Hvis du gerne vil prøve det af, men synes det er liiiige i overkanten, kan du altid prøve at smøre læberne med læbepomade og derefter duppe med lidt rød læbestift. På den måde bliver effekten mindre og læberne virker ikke så optegnede. Med tiden kan du vænne dig til at bruge mere og mere farve, indtil du er klar til at kaste dig ud i ren rød læbestift – for det er så flot!

Men rød læbestift er altså ikke bare rød læbestift. Der findes en milliard forskellige nuancer og lige så mange forskellige mærker, så man er nødt til at prøve sig lidt frem, før man finder sin yndling. Normalt er jeg selv til en meget klassisk rød, men en gang imellem forsøger jeg alligevel at udfordre mig selv med lidt andre nuancer, for det kan faktisk gøre en ret stor forskel.

I løbet af de sidste par måneder har jeg været så heldig at få foræret tre forskellige røde læbestifter fra L'Oreal Color Riche og tænkte at det var en god mulighed for at teste nogle andre, end dem jeg er vant til. Lad os se på dem.

loreallaebestift_5_stormsmagasin

1. Cocorico er en rigtig fin bærrød farve og er en anelse mere blå, end jeg er vant til. Jeg har faktisk ledt efter sådan en nuance et stykke tid og denne her er ret perfekt. Derudover er Cocorico den eneste matte af de tre farver, hvilket jeg altid synes er virkelig flot og meget old Hollywood.

2. Perfect Red er den klassiske postkasserøde farve, som jeg er vant til at bruge – den er smuk og klassisk og rigtig rød, rød, rød!

3. Brick hedder den tredje og sidste læbestift og er, som navnet afslører, en orange/rød/brun murstensfarve. Ret flot egentlig, men bliver nok aldrig min favorit. Jeg vil helst have lidt mere pang, men den er til gengæld et godt bud, hvis du synes at de to andre farver bliver lige røde nok.

loreallaebestift_6_stormsmagasin

Alle tre læbestifter er lette og behagelige at have på, men tørrer en anelse ud, så det er godt at have en læbepomade med også, hvis man som mig har tendens til tørre læber. Man kan sagtens bruge lidt læbepomade ovenpå læbestiften efter behov, lige lade den absorbere og så tage et nyt lag læbestift ovenpå. Derudover er der ikke nogle af de tre Color Riche læbestifter, som holder hele dagen. Det forventer jeg nu heller ikke af en almindelig læbestift, som gerne skal friskes op et par gange, især efter man har spist eller drukket. Selvom det kræver at man har læbestiften ved hånden, vil jeg hellere det end at bruge de langtidsholdbare løsninger som f.eks. Max Factors Lipfinity, som jeg ikke synes er så behagelig at have på, da læberne bliver meget tørre. loreallaebestift_3_stormsmagasinJeg mener at de alle tre koster ca. 100 kr. i Matas og er derfor et rigtig godt bud, hvis du kunne tænke dig at prøve sådan rød læbestift af. Eller for os andre som allerede er hooked er det en fin mulighed for at prøve nogle andre nuancer af, uden at købe os fattige.

loreallaebestift_4_stormsmagasinCocorico er i hvert fald min efterårsfavorit og en ny yndling i makeuptasken.

English recap: I love red lipstick! Here's three different colors from L'Oreal Color Riche, I've tested. Cocorico is my favorite!

 

Pletter og nitter

efteraroutfit_10_stormsmagasin Eftersom det der efterårsvejr alligevel har ramt os, har hverdagsuniformen også ændret sig lidt. Det er tid til varmt overtøj og noget på hænder og ører. Mine tykke frakker kommer på og ud og særlig denne plettede er jeg altså glad for. Det er vist to år siden, jeg købte den, men bliver stadig lige begejstret, når det igen er koldt nok til at have den på – for jeg synes at den er SÅ fin!

efteraroutfit_7_stormsmagasin

Selvom jeg officielt ikke har efterårsferie, gjorde jeg i går en undtagelse og tog en old school københavnertur med min søde niece. I ved – op og ned af Strøget, frokost, varm kakao og alt det der. Og lokkede hende endda til at tage et par billeder, da vi kom forbi den perfekte lyserøde mur. Hvorfor er der ikke flere lyserøde bygninger? Jeg vil bo i en! Rigtig, rigtig hyggeligt var det i hvert fald og egentlig også det eneste jeg orkede ovenpå en lang nat (Pontus sov ikke så godt) og en meget tidlig morgen (men stod selvfølgelig meget tidligt op). Så her får I gårsdagens trætte mor outfit:efteraroutfit_8_stormsmagasin

Siden jeg så det her billede fra Burberrys efterår/vinter kampagne fra 2012, har jeg drømt om sorte handsker med nitter. Og en matchende paraply, tak. Ligende hansker fandt jeg på Asos (drømmer stadig om paraplyen) og faldt i samme ombæring for en sort velour taske med gyldent katteansigt og små velourører. Svært at sig nej, hva?efteraroutfit_9_stormsmagasinefteraroutfit_6_stormsmagasin

Frakken er forøvrigt en tidlig 1960'er Lilli Ann, jeg købte på Etsy og som de fleste af ligende frakker fra Lilli Ann er denne også i en uld/mohairblanding som er virkelig dejlig varm at have på. Pletterne minder mig mest af alt om dalmatinerpletter og tænker også at Cruella De Vil ville have sat pris på den. Disneys version af 101 Dalmatinere er faktisk fra 1961, så måske har designeren bag frakken været lidt inspireret?efteraroutfit_3_stormsmagasinPletter, nitter, sort velour, rød læbestift – så ser man næsten ikke de trætte øjne og mørke rande, vel?

English recap: Yesterdays outfit

 

Mini Paris på Frederiksberg

violaskyreception_15_stormsmagasin Torsdag aften skulle jeg til åbningsreception hos Viola Sky. Siden butikken i indre by lukkede for en del år siden, har jeg drømt om at der en dag ville komme en ny – og nu er den her endelig! Men først kigger vi lige på receptionstøjet, mit forstås. Selvom det var koldt og blæsende ville jeg jo gerne matche de elegante, vintageinspirerede omgivelser. violaskyreception_stormsmagasin

Gode gamle ruskindspumps fra Billi Bi, tror det er 4 eller 5 år siden jeg købte dem og de er stadig fantastiske. Elsker den grå farve og de glitrende sølvsløjfer – helt perfekte til koldt efterårsvejr og tykke strømpebukser.violaskyreception_3_stormsmagasin

Og grå 1950'er kjole jeg købte i Wanderlust i Portland på vores bryllupsrejse for 3 år siden. Så mange fine detaljer! violaskyreception_2_stormsmagasin

Uden på kjolen kom min nyeste Lilli Ann frakke fra Vintage Chic. Fandt ud af at man kunne binde kraven sammen med et bånd, så der kom en stor cremefarvet silkesløjfe i. Og så afsted! violaskyreception_15_stormsmagasin

Noget af det jeg holder allermest af ved Viola Sky er det gennemførte univers. Der er aldrig noget, der halter og alt hænger sammen lige fra webshoppen, til indpakningen og nu butikken. Så smukt indrettet med gyldne damer, lysekroner og tung rosa velour – dekadent, parisisk stemning hele vejen rundt.violaskyreception_9_stormsmagasinviolaskyreception_8_stormsmagasin

Små franske citronkager var prikken over i'et i mini Paris.

violaskyreception_5_stormsmagasinviolaskyreception_7_stormsmagasin

Lækre sæber og smukt undertøj alle steder.violaskyreception_10_stormsmagasin violaskyreception_12_stormsmagasin violaskyreception_14_stormsmagasin

Og fine, stemningsfulde prøverum, som er noget af det aller vigtigste, synes jeg. Når man står der mere eller mindre (mest mere) afklædt, er det vigtigt at man føler sig godt tilpas og lysstofrørene ikke skærer i øjnene. Det her prøverum kunne jeg til gengæld sagtens flytte ind i, for det var så fint med gamle lamper og velourforhæng. violaskyreception_16_stormsmagasin

Viola Sky butikken har officielt åben fra i morgen og ligger på Smallegade 43B. Tillykke med den smukkeste butik, kære Sonja – jeg glæder mig sådan til at komme på besøg igen!

English recap: My favorite vintage inspired lingerie shop, Viola Sky, just opened a new shop!

 

Ugen der gik

Processed with VSCO with f2 presetUgens redning: Når man har trukket hårvasken en dag for længe og allerede har forsøgt at skjule problematikken med tørshampoo uden held, redder turbanen på målstregen. Find guide her. Ugens overraskelse: Blev stoppet af den sødeste læser på vej ind i læsesalen, som hilste og fortalte at hun fulgte med her på bloggen. Jeg blev mega overrasket og glad – og virkelig stolt over at have så søde og seje læsere. Tusind tak fordi du lige sprang frem, det reddede hele min dag.

sweet-ricotta-peach-cookies-05Ugens kagedrøm: Ferskensmåkager! Småkager med ricottafyld som ligner ferskner, dem bliver jeg nødt til at bage en dag.

Ugens serie: Langt om længe fik jeg set Stranger Things på Netflix og jeg kan næsten ikke holde ud, hvor god den er. Alt det bedste fra de ikoniske 80'er børnefilm krydret med Aliens og Stephen King. Jeg er solgt. Og der kommer en sæson 2!

violaskyreception_15_stormsmagasin

Ugens butik: I går var jeg til åbningen af den spritnye Viola Sky butik på Smallegade. Jeg har ventet i årevis på at der skulle komme en rigtig fysisk butik og den er lige så fin (og mere til) end jeg kunne drømme om. Butikken åbner officielt på mandag og jeg lægger lidt flere billeder op i weekenden. 

Processed with VSCO with f2 presetUgens beslutning: Efter at Pontus er startet i vuggestuen og derfor ikke holder mig i gang døgnet rundt, har jeg brug for at få rørt mig lidt mere. Jeg kan ikke finde ud af, hvad jeg har lyst til og orker  umiddelbart ikke endnu et fitnessmedlemskab, så jeg er begyndt at gå. Mindst tre gange om ugen starter jeg dagen med en times gåtur (i et godt tempo) og udover motionen, er det også den bedste måde at få min hjerne i gang på. Det føles rigtig godt.

Ugens åbenbaring: Jeg var slet ikke i så dårlig form, som jeg troede. Min cykel skulle bare have luft i dækkene. Ugens råd hermed givet videre. Gåturene fortsætter dog.

femina_stormsmagasinUgens stolte øjeblik: Blev ganske stolt over at se mig selv i gårsdagens Femina, som en del af 100 danske inspirerende kvinder. Og så endda i den kreative sektion. Jo, det var ret stort. Se de 99 andre her.

Processed with VSCO with f2 preset

Ugens aftensmad: Onsdag aften var jeg til lanceringen af Urtekrams nye kogebog, Mere Smag – Hver Dag, og dertilhørende smagsprøver på nogle af opskrifterne. Det var den bedste afslutning på en lang arbejdsdag og især kagebordet vakte lykke.

Rigtig god weekend!

English recap: This week...

To nye 1940'er kjoler

40erkjoler_6_stormsmagasin Jeg må ærligt indrømme at jeg næsten fik købt lige så meget, som jeg fik solgt på Et Godt Fund i Fredericia for knap 14 dage siden. Der var alt alt for mange fine ting at vælge imellem og det var rigtig svært ikke at købe det hele. Især er jeg begejstret for to lange kjoler fra 1940'erne, som jeg slog kløerne i og tænker at vi må se lidt nærmere på. 40erkjoler_2_stormsmagasinEn sort med gulddetaljer og en rød med sorte sløjfer. 40erkjoler_7_stormsmagasin

Den røde har I faktisk allerede set, men den er altså så pæn at den sagtens kan klare et gensyn.40erkjoler_8_stormsmagasin

Kjolen er i bomuld med sorte fløjlssløjfer og et kæmpe skørt. Vi var flere som prøvede at præcisere farven og kom frem til at den var et sted imellem tomatrød, koral og orangerød – giver det mening? Smuk er den i hvert fald og ekstrem behagelig at have på endda.40erkjoler_3_stormsmagasin

Fine sløjfer på overdel, ærmer og nederst på skørtet.40erkjoler_4_stormsmagasin

Og så lige 19 betrukne knapper på ryggen, som Jan bliver rigtig gode venner med en dag.40erkjoler_stormsmagasinNu til den sorte! Jeg er normalt ikke meget til sort, men den her var så fantastisk alligevel. Den er i tung silkeribs, som er riflet på ydersiden og blank og blød på indersiden. På hofterne hænger to bånd som slutter på ryggen med smuk guld brodering og pailletter. Båndene hænger løst og giver effekten af bredere hofter. 40erkjoler_10_stormsmagasinDet er altid svært at få et ordenligt billede af en sort kjole og det samme her. Den er helt absurd flot i virkeligheden!

40erkjoler_11_stormsmagasinPå det her billede får man en lidt bedre fornemmelse af båndene på hofterne og ikke mindst de flotte skuldre, foret med store skulderpuder, som giver kjolen den flotteste grafiske, elegante og lidt maskuline silhuet, som kun 40'erne kan det.40erkjoler_5_stormsmagasin

Den sorte kjole købte jeg hos Inges Tøjtempel og den røde hos Vintagesonika – begge lover at komme med endnu flere flotte kjoler til København Vintage og så nu skal der altså spares op...

English recap: My two new beautiful 1940s dresses from Inges Tøjtempel and Vintagesonika

Bonjour x Jumperfabriken

bonjourbildImens alle jubler over Kenzo x H&M samarbejdet, jubler jeg i stedet over Bonjour x Jumperfabriken! I går fik jeg en pressemeddelelse om et projekt, jeg har fulgt med spænding på sidelinjen. De svenske bloggere, forfattere, smukke mødre og seje, selvstændige damer Emma og Madeleine har lavet et samarbejde med Jumperfabriken og jeg har glædet mig så meget til at se resultatet. De to er nemlig også meget glade for gamle, fine kjoler og har derfor designet hele to vintageinspirerede af slagsen: en til hverdag og en til fest. Nu har jeg ikke set kjolerne i virkeligheden, men ud at dømme fra billedet har damerne virkelig gjort det godt og skabt nogle meget smukke og anvendelige kjoler, som vil klæde de fleste: begge har 3/4 lange ærmer (som jeg elsker), er i smukke blå nuancer (som jeg elsker), har en god længe (som jeg elsker) og så ser det endda ud til at hverdagskjolen også har lommer (som jeg elsker!!). Faktisk lige sådan nogle kjoler man leder længe efter og håber på en dag at finde i en vintagebutik.

Kjolerne findes i et begrænset antal og kan købes via Jumperfabriken fra d. 28. oktober. Stort tillykke med det fine samarbejde!

img_1654Billede fra Emmas Vintage 

English recap: The two lovely Swedish bloggers, Emma and Madeleine, designed two beautiful vintage inspired dresses for Jumperfabriken

Mobilbilleder fra en mandag

Processed with VSCO with f2 preset Mandage er ikke hvad de har været – de er meget bedre! Selv at bestemme over sin tid er så absolut noget af det allerbedste ved at være selvstændig, så er det lige pludselig ikke så hårdt at komme op om morgenen. Der var ellers virkelig dømt den værste slags mandag morgen, da vi blev vækket af Pontus kl. 6 og regnen væltede ned udenfor. Jan havde fødselsdag, så han fik lov at sove lidt længere, mens vi andre spiste morgenmad. Så vækkede vi den nu 39-årige, som fik gaver og Pontus blev afleveret i vuggestuen. Derefter fejrede vi fødselsdagen med morgenmad (nr. 2 for nogens vedkommende) hos Mad & Kaffe på Sønder Boulevard. Man sammensætter selv 3, 5 eller 7 retter fra morgenmadskortet og jeg valgte havregrød med æbler og karamelsovs, grape, røræg, kanelsnegl og en halv avocado med mandler. En friskpresset juice til det, tak!

Processed with VSCO with f2 preset

Efter morgenmaden gik jeg hjem igen for at pakke min taske, så jeg kunne komme videre. Det var alligevel lidt koldt så jeg tog mit varme, lyserøde halstørklæde på over den røde frakke, som også blev pyntet med min nye læbestift. I kjolerummet lyste nogle af mine nyeste vintagekjoler fra Et Godt Fund i weekenden op i baggrunden.

Processed with VSCO with f2 preset

Lige for tiden bruger jeg gerne mine dage på den gamle læsesal på Den Sorte Diamant, hvor jeg skriver på livet løs. Overalt er der smukke lysekroner og vinduer, grønne glaslamper og gamle læderindbundne bøger fra gulv til loft – de perfekte rammer, tænker jeg, når man skriver om historie, stil, sjæl og charme. Med i tasken havde jeg en Raw Bite, som var virkelig lækker (spicy lime FTW!), men tænk at noget så småt alligevel kan larme så meget at pakke ud på en stille læsesal. Schyyy!Processed with VSCO with f2 presetKl. 17 vendte jeg cyklen hjemad igen for at holde de sidste timers fødselsdag. Vi købte pizzaer fra  Forno a Legna på Frederiksberg, som bager de bedste italienske pizzaer. En med Karl Johan svampe og en med spinat og ricotta, virkelig godt. Og så var det tid til nattøj, godnathistorie for husets yngste og lidt afslapning på sofaen for de ældste. En dag (og et år) rigere, et par pizzaer mættere, lidt tættere en på endelig bog og en regnvejrsdag overstået. Tak mandag, vi ses igen om en uge!

English recap: Monday through my phone...

 

Læbestift på tøjet (altså på den gode måde)

georgiaperrypin_3_stormsmagasin Kender I det at man skal købe en gave og så forelsker man sig selv i gaven? Det sker ret tit for mig. Forleden købte jeg en lille pin til en veninde i fødselsdagsgave og dagen efter købte jeg også en til mig selv. For hvem kan sige nej til en lille bitte læbestift?! Til at sætte på tøjet?!!! Ikke mig i hvert fald.

georgiaperrypin_2_stormsmagasin

Den lille læbestift er fra Georgia Perry og jeg fandt den hos Dora på Værnedamsvej (hvor man forøvrigt skal passe på med at gå ind, for ALTING er så pænt). Der var mange fine at vælge imellem, men læbestiften er jo en tro følgesvend i mit daglige liv og den fortjener at blive hyldet – både på læber og på tøj, derfor blev det den. Jeg tænker at bruge den på mine frakker, på skorteflipper, på kjoler, på min Fjälräven, ja det meste egentlig.georgiaperrypin_4_stormsmagasinJamen altså – så fin, så fin!

English recap: New lipstick pin from Georgia Perry. SO PRETTY!