Nyt til garderoben

Altså ikke mig denne gang, men Pontus. Hans garderobe vokser støt og roligt (mere end min efterhånden) for hans søde bedstemor er virkelig glad for at sy og strikke og hun er også virkelig glad for Pontus. Denne gang havde strikkepindene på magisk vis fremstillet denne skønne lille sweater og med den fik han også sine første sko. Og ikke hvilke som helst sko. Det var nemlig også mine første sko for 31 år siden.

Sådan nogle sko som skriger på sol og forår og næsten ikke er til at holde fingrene fra. Åh hvor jeg glæder mig.

English recap: Pontus got a new sweater and my first shoes 

Hvis Kleopatra var veganer

Sponoreret af Urtekram

Mig og min ekstremt sarte hud er på ingen måde gode venner med den danske vinter. Den mindste smule frost og mine hænder bliver ru og røde og mit ansigt tørrer helt ud. Så da jeg fik tilbuddet om en ordentlig omgang kokoslækkerier fra Urtekram, sagde jeg straks ja og forestillede mig liggende i et stort badekar i ren kokosmælk som en anden vegansk Kleopatra. Dog kom der ikke et badekar fyldt, derimod kokos i forskellige udgaver i lidt mere praktiske indpakninger. Der var både noget til håret, til hænderne og resten af den tørre krop.

Jan kiggede mig over skulderen, da jeg ivrigt pakkede det hele ud og blev vist en anelse træt da jeg jublede at det er alt sammen KOKOS!! For jeg har et ganske nært forhold til kokos, for nært ville nogen mene. Jeg elsker det. Konsistensen, smagen, lugten, det er så lækkert. I det hele taget har jeg det rigtig godt med søde, fede, eksotiske smage og kan næsten ikke få nok. Min ultimative yndlingsfrugt er selvfølgelig banan og kommer jeg i nærheden af madvarer som både indeholder banan og kokos, har jeg ingen betænkninger – jeg skal have det. Jeg ved ikke hvor godt banan er til hud og hår, men kokos er i hvert fald kendt for sine mange plejende ingredienser og jeg har længe haft kokosolie på badeværelset, som fungerer perfekt som kropsolie og til at putte i håret (bare en lille bitte smule, ellers bliver det meget fedtet).

Da ikke alle er lige så vilde (som mig) med den markante kokoslugt, har Urtekram gjort rigtigt i at tone duften lidt ned. Den er meget let og delikat og vil man have endnu mere duft (som mig) kan man jo lige smøre en omgang kokosolie på inden bodylotionen. Det er for øvrigt også verdens bedste tip til virkelig vintertør hud – mens huden stadig er fugtig efter badet smører man olie på (behøver ikke være kokos) og derefter bodylotion.Udover duften minder produkterne mig meget om dem jeg kender fra Urtekram i forvejen – gode, drøje hverdagsprodukter, som både er lækre, visuelt tiltalende, veganske, økologiske og ingen dyr fik poterne i klemme i produktionen. Det vil jeg gerne have noget mere af. Og en Piña Colada, tak.

Et kig ind hos Karen Copenhagen

I går eftermiddags fik jeg listet mig ud af lejligheden og cyklede en lille tur til Nørrebro. Nærmere bestemt Griffenfeldsgade, hvor der Karen har den fineste vintagebutik – Karen Copenhagen. Jeg havde forelsket mig i en kjole på Facebook og måtte liiiige se lidt nærmere på den.

Over alt i butikken er der farvestrålende vintagefund, det meste fundet i Danmark.

Og bag kassen står Karen, som altid er sød og hjælpsom og lige så fin og farvestålende, som hendes vintagekjoler. Butikken har for øvrigt også en stand til København Vintage d. 13. marts, så kig forbi og hej!

Og her er vidunderet så. En tung sølvstribet 70'er sag med de smukkeste ærmer og en fin lille krave. Desværre også lille nok til mig, så den kom tilbage på ginen. Håber den finder et godt hjem snarest, den er virkelig smuk og har endda aldrig været brugt. Ville også være ret fantastisk som brudekjole.

Jeg bladerede lidt i kjolerne.

Og tog billeder af alt det fine i butikken.

Karen og hendes skrædder syr også deres egne kjoler af vintagestof, så man kan få den lige som man vil. Ret smart.

<3

Marylin er fast inventar i prøverummet.

Lige inden jeg gik, fik jeg øje på en 60'er kjole, som jeg måtte se nærmere på. Hverken farven eller snittet er mig, men halsudsmykningen – WAUW!

English recap: Stopped by the lovely vintage shop Karen Copenhagen at Nørrebro yesterday!

Valentinsdag i København

Det der Valentinsdag har jeg aldrig gjort mig i, synes egentlig det er lidt irriterende. Det er jo fint nok og et positivt og sympatisk budskab, men det virker overfladisk i Danmark, da det tydeligvis er endnu en amerikansk tradition, som nogen fandt ud af at de kunne tjene penge på. Behøver jeg at sige at jeg heller ikke er vild med Halloween? Anyways (for at blive i den amerikanske tone), var jeg vovet mig ud denne søndag for at spise frokost et af de mest uromantiske steder i København. Max! Eller burgernes IKEA, som min date konstaterede.

... nemlig denne smukke dame! Ida er en af de sejeste jeg kender. Med det ene ben solidt plantet i Øresundsakvariet og det andet midt på Nørrebro, altid med et touch af parisian chic og en hjerne som kører hurtigere end BMW'erne i Elmegade – evig godt selskab lige meget hvor vi er. Og denne gang altså på Max, som har udvidet sortimentet af vegetariske og veganske burgere, som vi følte os nødsagede til at teste. De er ikke prangende, burgerne forståes, men helt okay og man får en menu for 69 kr. For samme beløb får man knap en kop kaffe på Vesterbro, så vi var overbevist.

Efter burgene gik turen til biografen, som det hør og bør sig på en romantisk date.

Lige siden jeg så Gerda Wegener på Arken, havde jeg glædet mig til at se Den Danske Pige, selvom jeg godt vidste at den nok ikke levede helt op til mine forhåbninger. Og ganske rigtigt – visuelt overdådig med fantastiske kostumer og smukke billeder fra 1920'ernes København og Paris, men filmen led desværre af at have været igennem den sukkersøde Hollywoodmaskine. Havde hellere set den som en nordisk produktion, men så havde budgettet muligvis også været anderledes.

Og med bitte små trætte øjne, som man kun har, når man kommer udenfor efter to timer i mørket, lokkede jeg Ida til at forevige denne dags (og mange andres) outfit: dalmatinerplettet Lilli Ann frakke fra 1960'erne, tørklæde fra Filippa K og taske fra The Leather Satchel. Plus hjemmestrikket pandebånd fra mor.

Og lakstøvler fra Ecco, som jeg købte sidste år og nok er det mest praktiske jeg ejer. Men de er flotte og gode og fik mig hele vejen hjem til Vesterbro, hvor jeg havde flødeboller med til drengene, som blev spist så hurtigt at jeg ikke nåede at få et billede af dem. Bedste Valentinsdag jeg endnu har haft.

English recap: My Valentines Day in Copenhagen with my friend Ida!

Franske kalorier, skarptskydende kunst og fine Frederiksberg

I fredags var jeg på Arken for at se deres nyeste udstilling med den fransk/amerikanske kunstner Niki de Saint Phalle. Først blev vi budt på delikat brunch bestående af franske kager, kaffe og champagne og mor her var glad. Når man hver dag bliver vækket kl. 6 af en lille energibombe, skal der lidt til at holde den kørende og flødskumsfyldt bagværk er helt perfekt kl. 10.30. Bagefter var vi på rundtur i et farverigt sammensurium af livsglade dansende kvinder, naive kulørte tegninger og makabert og (bogstavelig talt) skarptskydende kunst. Jeg var ret overrasket over hvor forskellig udstillingen var. Niki de Saint Phalle spænder meget bredt i sit visuelle udtryk, men temaerne er de samme: power feminisme, indre dæmoner og et opgør med hendes borgerlige opvækst, de klassiske kvinderoller og farens seksuelle overgreb. En ret vild udstilling hvis udtryk og tematikker er meget moderne og relevante, bestemt et besøg værd.

Der hjemme ventede to søde drenge og den nye udgave af Matas magasinet SKØN. Sammen med Kim Grenaa, har jeg fået lov at kloge mig på mit yndlingsemne og det er der faktisk blevet en rigtig fin og lang artikel ud af. Magasinet er gratis, så ingen undskyldninger for ikke at tage et med hjem, næste gang du er forbi efter vatrondeller og neglelak.

Dagen efter indtog jeg, i mordsætning til Niki de Saint Phalle, en klassisk kvinderolle som hustru og mor og hang ud med Pontus mens hans far passede sin pladebutik. Efter frokost trillede vi forbi og sagde hej, hvilket altid er et stort hit.

Efterfølgende gik turen op ad Frederiksberg Allé, så Pontus kunne få sig en lur og jeg kunne få arbejdet lidt af gårsdagens franske kalorier af igen.

Alt er ligesom bare lidt flottere og lidt mere royalt på Frederiksberg. Retter da også lige ryggen en ekstra gang, når jeg træder ind på Sankt Thomas Plads, man kan næsten ikke andet.

Selv bænkene er flottere end i København. Det er sgu ret overskudsagtigt.

Lidt om tortur og vintagemesse

Siden middelalderen (måske endnu senere?) har afbrudt søvn været et effektivt torturmiddel, for at få folk til at tilstå eller opgive informationer. Snart rammer jeg selv 10 måneder uden en reel nats søvn og jeg er lige på nippet til at indrømme mordet på Teresa Halbach. Selvom jeg får nogle timer her og der, har jeg ikke sovet igennem længe. Meget længe. Og det tærer på kræfterne. Jeg er irritabel, sløv, kan ikke huske fra næse til mund, har en frygtelig kort lunte og er bare træt, sådan rigtig rigtig træt. Snart er det Jans tur til at tage over og det bliver en lettelse og godt for os alle sammen. Det har været den bedste barsel, men jeg er ved at være mæt og klar til at komme videre. På de der dage, hvor alt sejler og jeg er svimmel af træthed, er der heldigvis et lille projekt som hiver i mig. Bloggen halter, men vintagemessen vokser og jeg arbejder en smule på den hver eneste dag. Selvom det er en lille messe, er det et stort arbejde og der er meget at lære, når man aldrig har prøvet det før. Men det giver god energi. Jeg synes virkelig det er sjovt at arrangere og alle de positive reaktioner vejer op for mange timers knoklen. Og så har jeg søde mennesker omkring mig og de hepper og hjælper og jeg er virkelig taknemmelig. Snart er der kun en måned tilbage og forhåbentlig lader den lille torturbøddel mig få lidt mere søvn inden det går løs. Jeg skulle jo nødigt sove over mig på den store dag.

Vi ses i 2016!

2015 synger på sidste vers og rundt om hjørnet venter 2016, som jeg har ret store forventninger til. Det bliver et godt år, det kan jeg mærke. Allermest glæder jeg mig til at holde København Vintage for første gang. Der er kun 3,5 måned til og mange ting skal ordnes inden, så det bliver et travlt forår. Og så skal jeg jo designe mit første mønster med How to do Fashion og ellers nyde resten af min barsel, som slutter til april. Jeg har også et par andre vintageprojekter under opsejling, men mere om det i det nye år. Lige nu vil jeg bruge dette sidste 2015-indlæg til at se tilbage på lidt af det, som skete i årets løb og ønske jer en vidunderlig nytårsaften og et endnu bedre 2016!

Året aller-aller-allerbedste oplevelse: At blive mor til det sødeste lille menneske

Årets absolut mest triste: At miste verdens bedste mis

Årets radioprogram: Romerriget om retro på Radio 24/7

Årets mest populære billede på Facebook: Den første barnevognstur

Årets bedste genbrugsidé: Kjole af vores bryllupsdug 

Årets bedste baby outfit: Strik med strik på

Årets bedste udstilling: Gerda Wegener på Arken

Årets bedste loppemarked: Forum

Vi ses til næste år – jeg glæder mig!

English recap: Happy New Year! See you in 2016! 

Nyt RETRO magasin

Jeg har længe drømt om et magasin, som var anderledes end det man ellers finder på hylderne. Som havde mindre nu-og-her og mere godt-fra-dengang. Ligesom jeg bedst kan lide det. Antik & Auktion har jo det jo, men jeg kunne godt tænke mig et, som var mere retro. Og nu er det såmænd lige dumpet ind af døren og hedder kort og godt – Retro. Det er da til at forstå. Jeg har endnu ikke nået at gå i dybden med det, men bladet lader til at byde på rigtig meget godt og tænkte at jeg ville give jer et lille sneak peek –

Fine boligreportager.

Et besøg hos 1950'er frisørsalonen Circus på Østerbro.

Og endda en tur til Vintagemesse i London. Jeg er fan!

Bladet kan købes i butikkerne fra i dag.

English recap: Denmark finally got a Retro magazine!

Har du støttet din lokale vintagepusher i dag?

Hej og hov og en lille ufrivillig pause herfra. Træthed, travlhed og sløjhed har været årsagen og selvom her har været lidt stille, har jeg nu stadig arbejdet på diverse vintageprojekter – guide og messe i særdeleshed. Messen begynder så småt at tage form og jeg har lokket nogle virkelig seje butikker og private samlere til at tage deres guld med. Jeg tror – jeg ved! – at det bliver virkelig, virkelig godt.

Og selvfølgelig skal København have en vintagemesse, det er da klart. Må ærligt indrømme at min første og største motivation for at sætte messen i søen er at jeg jo gerne selv vil have fingrene i en masse nye gamle sager. Ganske egoistisk sådan set. Samtidig har jeg haft en årelang kærlighedsaffære med de danske vintagebutikker og jeg vil have at de skal blive her. Ellers går alt efterhånden op i highstreetkæder, bland selv slik og Lagkagehuset og det er alt for trist. Det er egentlig ganske enkelt: køber vi noget, kan de betale huslejen og købe flere kjoler hjem, som vi så kan købe, så de kan betale huslejen og købe flere kjoler, som vi så kan købe.. jeg tror I er med. Efter mange snakke med butiksindehavere ved jeg at det ikke er nemt – det er mange timers benhårdt arbejde med en lille fortjeneste at få det til at køre rundt. Udefra ser det ofre vældig glamourøst ud med de smukke, ekstravangante kjoler og perler og palietter, som glimter og glitrer, men i virkeligheden er det hårdt slid og lange aftner. Heldigvis er ejerne yderst passionerede personligheder, som brænder for deres fag og kæmper en brav kamp, for at få det til at lykkes – så alle vi andre kan nyde godt af de dragende universer, det smukke tøj og de skjulte skatte, vi ellers ikke ville have fundet.

Selvfølgelig kan man finde meget på nettet og ofte billigere end i de fysiske butikker, det benytter jeg mig også selv af. Men allerhelst køber jeg lokalt. Vil vi have de lokale vintagebutikker, må vi bruge dem og støtte op om det hårde slid. Så inden alle går amok i Black Friday lige om lidt, vil jeg så gerne opfordre til at overveje, hvad vi gerne vil have – de store mastodontkæder eller de små originale butikker? Så simpelt er det. Og forhåbentlig kan København Vintagemesse også være med til at give butikkerne et boost, så vi kan få lov at beholde dem mange år endnu. Det vil jeg i hvert fald rigtig gerne.

Loppeguld fra Forum

Hvorfor betale 40 kr. for at spendere en udemærket søndag i en stor rungende hal, når solen skinner udenfor? Fordi den er proppet med gamle fine ting og sager og man aldrig ved hvad man kan støve frem i de lange rækker af porcelæn, smykker, stentøj, glas, bøger og meget andet godt. I søndags var jeg endnu en gang på loppemarked i Forum og var heldig at finde en god bunke guld, jeg ikke kunne leve uden. Jeg synes egentlig altid at jeg er ret heldig i Forum, der er simpelthen så mange stande at jeg næsten altid kommer derfra med et par gode poser. Det er jo ikke fordi det bugner med vintagetøj på de danske loppemarkeder, men denne gang sneg der sig alligevel lidt med hjem. Lad os kigge i bunken:

Allerførst fandt jeg den fineste lyseblå 1950'er hat. Jeg slog til med det samme og måtte slippe med 100 kr.

I samme stand var der flere fristelser og jeg kunne ikke stå for disse franske kort med tråd. Jeg ved ikke hvad jeg skal bruge dem til, men farverne og designet var så indbydende at de røg med.

Også disse gamle franske reklamer købte jeg fra samme stand. To af hver plus de fine trådkort gav jeg i alt 100 kr. for.

Da jeg gik en runde ovenpå fangede mine øjne straks denne bog. Couture fra Paris og London i min yndlingsperiode 1947 - 1957? Ja tak. 50 kr. for den. Og til sidst, men ikke mindst – dagens blødeste fund, som fik min vintagehjerte til at slå lidt hutigere: en lang smuk 1940'er brudekjole med knapper i ryggen og bindebånd i perfekt stand til 200 kr. Den kunne jeg heller ikke stå for og blev det sidste jeg købte den søndag. For 450 kr. blandet godt og gammelt, en rigtig fin fangst synes jeg.

Var I også i Forum i weekenden?

English recap: This sundays flea market finds.

Chanel gummistøvler, vintage guide og det sidste efterår

Jeg er i fuld gang med den store Vintageguide over København og i går var jeg en tur på Frederiksberg (som jo officielt ikke er København, men de sniger sig med alligevel) for at kigge lidt. Først var jeg forbi den nye vintagebutik Audrey Vintage på H.C. Ørstedsvej, som jeg har glædet mig til at se. Som den kvikke læser nok allerede har regnet ud, er butikken en hyldest til Audrey Hepburn og hendes enkle og elegante stil. Og jeg er sikker på at Audrey ville have været stolt ved synet – butikken er indrettet som et walk in closet med smukke møbler, store portrætter på væggene og fyldt med delikat vintagetøj i primært sort og hvid. Især forelskede jeg mig i de fine Chanel gummistøvler, som må gøre en hver regnvejrsdag lidt sjovere.

Bagefter gik turen til Osbæck Vintage som er en vaskeægte klassiker på Frederiksberg. Osbæck er en vintagebutik af den gamle skole – her er ikke noget med farve- eller periodekoordinering, smarte koncepter eller fancy indretning, men et skatkammer af sjove og personlige fund til rimelige priser, som man skal tage sig tid til at kigge igennem. Bruger man tiden, er jeg ikke i tvivl om at der er guld at finde hver eneste gang.

Efter at have fyldt op på den mentale vintagekonto (ingen køb i denne omgang), vendte jeg cyklen hjemad for at hente...

...ham her. Og hans far.

Pontus i barnevognen, far bag styret og mig bag kameraet for at fange de sidste efterårsbilleder inden det hele forsvinder og bliver til vinter. En fin lørdag og lidt tættere på den endelige vintageguide – har jeg misset nogle vintagebutikker på Frederiksberg?

English recap: I'm working on the big Copenhagen Vintage Guide!

Åh, Gerda!

Gerda Wegener, En sommerdag (Einar Wegener ved staffeliet, Lili nøgen, Elna Tegner med akkordeon, forlæggerhustru fru Guyot med bog), 1927. Foto: © Bruun Rasmussen Kunstauktioner Præstedatter fra Østjylland, som flytter til København, senere Paris og udfolder sig som biseksuel kunstnertype, illustrator og reklametegner med hang til champagne og gode fester. Dette kunne sagtens være beskrivelsen af en stor del af Vesterbros kvindelige hipsters, men er i stedet historien om en af dansk kunsthistories mest oversete kvinder, Gerda Wegener (1885 - 1940).

I tirsdags var jeg inviteret på Arken, som i morgen lancerer den største udstilling nogensinde af selvsamme kvinde. Personligt kendte jeg ikke meget til Gerda Wegener og egentlig med god grund – næsten ingen danske museer har hendes billeder hængende og i det hele taget er hun blevet gemt godt væk. Hvorfor? Primært på grund af hendes ægteskab med manden og landskabsmaleren Einar Wegener, som var transkønnet og levede som kvinden Lili Elbe, da parret boede i Paris i 1920'erne. Lili Elbe var samtidig en af de første, som fik foretaget en kønsskifteoperation i 1930, hvorefter ægteskabet blev opløst af den danske konge. (Det er også hende den kommende Hollywoodfilm The Danish Girl handler om).

Gerda Wegener, Hjerterdame (Lili), 1928. Foto: Morten Pors

Udstillingen er klart noget af det bedste, jeg længe har set – Gerda Wegener var meget betaget af smukke, sensuelle og stærke kvinder, som oftest var hendes motiv og portrætterne brager gennem lærredet. Gerda og Lili boede i Paris i de brølende og frigjorte 20ere og det kommer virkelig til udtryk gennem hendes kunst, som både indeholder pikante situationer, yndige ballerinaer, stilsikre mademoiselles, dekadente fester og selvsikre, kortklippede garçonner. En kæmpe inspiration – både visuelt og menneskeligt.

Forsideillustration af Gerda Wegener til Vore Damer, 19. oktober, 1927

 Gerda Wegener, Karnevallet, ca. 1925. Foto: Morten Pors

English recap: I highly recommend the new Gerda Wegener exhibition at Arken! 

Er der plads til et tylskrud i håndbagagen?

Længe har jeg ønsket mig at komme lidt ud. Sådan på den mindst mor-agtige facon med upraktisk tøj, middag, voksensnak og drinks. Men når man har en lille baby, som er meget afhængig af en (og man af ham), er det en udfordring. Indtil videre er det kun blevet til et par babyfri timer i nærområdet, hvorefter jeg er hastet hjem igen for at give ham mad og kysse på hans små runde marcipankinder. Det har jeg egentlig haft det rigtig fint med, men nu (NU!) trænger jeg til at komme sådan rigtig ud. Og så er det at man skal passe på, hvad man ønsker sig. For bedst som jeg sad og havde mest ondt i mit pailletelskende hjerte, fik jeg en invitation om at komme til fest. I Rotterdam. Hos Marlies Dekkers. Med modeshow, Michellin kok, hotelovernatning, drinks og dresscode. Og meget langt væk fra min lille tykke baby. Troede aldrig at jeg ville være sådan en, som ville have svært ved at tage afsted, men det har jeg. Min umiddelbare reaktion var da også nej, nej, nej, men blev heldigvis til ja, ja, JA! efter lidt betænkningstid. Jeg vil jo så gerne afsted og for pokker hvor jeg trænger til det. Så afsted skal jeg, faktisk lige om lidt og til fest i aften i Rotterdam.

Og ja, det lykkedes at få det store tylskrud til at ligge fint i ske med sølvsko, smykker og hårspray i den lille kuffert, som triller ud af døren om et øjeblik. Indtil da giver jeg lige marcipankinderne en sidste omgang.

English recap: I'm off to Rotterdam to go party with Marlies Dekkers tonight! 

København Vintagemesse – spørgsmål og svar

Der er ingen tvivl om at jeg selv synes at en vintagemesse i Købehavn er noget af det bedste, som kunne ske. Men at så mange andre lader til at være næsten lige så begejstrede, kommer alligevel lidt bag på mig. I den mest positive forstand, selvfølgelig – det er virkelig skønt! Facebook eventet har allerede næsten 2300 tilmeldte og det vælter ind med gode ideer, spørgsmål og søde vintageentusiaster, som gerne vil hjælpe til. Det er første gang, København Vintagemesse bliver afholdt og derfor er der naturligvis en del spørgsmål. Jeg har endnu ikke svarene på dem alle, men vil forsøge at svare på dem jeg kan:

Hvor, hvornår og hvorfor?

Absalon, Sønder Boulevard 73, d. 13. marts 2016, kl. 10 - 16.

Det er på tide at København får sin egen vintagemesse! Loppemarkeder er der masser af, men vi mangler et sted, for dem som virkelig dyrker vintage og dem som gerne vil snuse til det. Og så findes der både rigtig mange fine vintagebutikker og passionerede personligheder, derfor ville det være fantastisk at samle alle under et tag en hel søndag til kaffe, kage og vintage i lange baner.

Er det muligt at købe eller reservere stand på messen?

Det er endnu ikke muligt at hverken købe eller reservere stand på København Vintagemesse. Jeg har selv kontakt til flere jeg gerne vil have med, men bliver der stande tilovers, bliver de naturligvis sat til salg. Følg med på Facebook, her vil der komme info løbende.

Hvad koster det at komme ind?

Det er ganske gratis at komme ind.

Er det muligt at sælge reproduktioner?

København Vintagemesse bliver en lille eksklusiv messe med max 25 stande og der vil kun blive solgt ægte vintage – altså tøj, sko og accessories fra 1920 - 1969. Derfor ingen reproduktioner eller andet, som ikke falder indenfor kategorien. Hvis messen vokser sig større i fremtiden, vil der muligvis blive plads til det, men ikke i denne omgang.

Har I flere spørsmål kan I stille dem på her, på Facebook eller skrive til mig på hello@stormsmagasin.dk

Billederne er taget på Malmö Vintagemesse, som altid gør det så utrolig fint og naturligvis er en stor inspirationskilde.

English recap: Q & A about Copenhagen Vintage Fair

11 inspirerende bøger om vintage

For virkelig at blive en haj til at vintageshoppe, må man have et overblik over modehistorien – i hvert fald 1920 - 1980. Man bliver nødt til at kende årtiernes silhuetter og materialer for at kunne se forskel på f.eks. en 1930'er kjole og en som minder om fra 1970'erne. Moden har det nemlig med at gentage sig selv og det gør det udfordrende at skille årtierne fra hinanden. Kan man lide en kjole, er det jo egentlig ligegyldigt at vide hvor og hvornår den er fra. Er den smuk, så er den smuk, lige meget om den er fra 1940' erne eller 1970'erne. Men det kan være en fordel at vide lidt om tøjet, da det betyder meget i forhold til hvordan man skal vaske og opbevare det – og ikke mindst prisen. Et eksempel: I 1980'erne kopierede man både kjoler fra 1920'erne og 1950'erne og der er rigtig stor prisforskel på en original og en kopi. Her er en original 1920'er kjole og så en fra 1980'erne, som minder om og en prisforskel på knap 7000 kr. Ja, overdrivelse fremmer forståelsen.

Hvis man ikke lige går rundt med en master i modehistorie, må man jo selv lære sig lidt om årtiernes tendenser og her er ikke andet at gøre end at læse og kigge på billeder. Jeg bruger selv rigtig meget tid på at nærstudere billeder – på nettet, i bøger, i gamle blade og reklamer, you name it – jo mere man ser, jo hurtigere bliver man til at spotte det ene fra det andet. Derfor har jeg også fået samlet mig en god stak vintagelitteratur og tænkte at jeg ville dele 11 af mine favoritter med jer:

1. 50s Fashion

2. Fifty Dresses That Changed the World

3. 1950s Fashion Print

4. Fashion Illustration 1930 - 1970

5. Vintage Handbags

6. Vintage Sko

7. Dior Impressions

8. Horrockses Fashions: Off the Peg Style 40s and 50s

9. Tidens Mode

10. Vintage Mode

11. Fashion (2 bind)

God læselyst!

English recap: 11 great books about vintage!

Vintage shopping guides

Hver gang jeg er ude og rejse, står vintagejagt højt på dagsordenen. Jeg sørger altid for at forberede mig godt hjemmefra ved at lave god research på butikkerne. Når man først er afsted, er der ingen tid at spilde! Desværre har jeg haft tendens til at miste mine vintagenoter efterfølgende, derfor har jeg nu gjort det til en regel at tage billeder af alle de butikker jeg besøger, notere mig det vigtigste og lave en vintageguide på bloggen, når jeg kommer hjem – til glæde for min distræte hjerne og andre som skulle være interesserede. Til selvsamme formål har jeg oprettet en Vintage Shopping Guide side, hvor man kan finde de forskellige guides og indtil videre er jeg oppe på tre – Malmö, New York og Los Angeles. Næste guide er den ultimative guide til alle Københavns vintagebutikker, som jeg så mange gange har lovet at lave – og nu kommer den snart!

English recap: Made a page for my vintage shopping guides. So far I've made one for Malmö, New York and Los Angeles – Copenhagen coming up next! 

Håndlavet babyblå klassiker med guldinitialer

Jeg var så heldig at få rigtig mange flotte gaver til min fødselsdag, flere inspireret af denne liste. En af dem var den babyblå taske fra The Leather Satchel, som jeg bliver nødt til at vise frem. På sitet kan man selv sammensætte sin taske, som derefter bliver håndsyet efter ens ønsker. Jeg fik selv lov at bestille min og valgte en stor model, 15 inch, med håndtag, uden den lille lomme foran og med mine initialer i guld, synes virkelig at den er blevet så fin, så fin. En vaskeægte klassisker som uden tvivl kommer til at holde i årevis – og jeg kommer til at elske lige så længe. English recap: One of my birthday presents – a 15 inch baby blue Leather Satchel with my initials!

Iris, Dior, Vogue og Vreeland – 4 fashion film du skal se!

Efteråret har så småt sat ind, i hvert fald er de mørke aftener tilbage og det indbyder til gode film i sofaen. Så i stedet for at se endnu en omgang jævn kagebagning eller amatørdans, vil jeg gerne anbefale disse fire fine fashion film, som er lige dele spændende, smukke, opløftende og inspirerende:

1. Iris. Dokumentar om det 93-årige stilikon og livsstykke Iris Apfel fra NY, som har en enorm samling af tøj og accessories – og modet til at skille sig ud. Jeg så den på Netflix.

https://www.youtube.com/watch?v=Fo8jwJ_2l0c

2. Dior and I. På kun otte uger skal den nye kreative direktør, Raf Simons, skabe sin første haute couture kollektion for det historiske modehus Dior. Jeg så den på Blockbuster.

https://www.youtube.com/watch?v=GGmK3UsdqcQ

3. In Vogue: The editors eye. I forbindelse med Vogue's 120 års fødselsdag viser denne dokumentar 8 af magasinets legendariske moderedaktører, som har været med til at fortolke modehistorien i mere end et århundrede. Jeg så den på HBO.

https://www.youtube.com/watch?v=9i8wP-Y-Ldo

4. Diana Vreeland: The eye has to travel. Dokumentar om den ekstravagante power kvinde, stilikonet og originale trendsætter, Diana Vreeland, som gjorde karriere hos Haper's Bazaar, Vogue og the Met. "Exaggeration is my only reality". Jeg så den på Youtube.

https://www.youtube.com/watch?v=Rh8-6PRiyso

English recap: 4 beautiful and inspiring fashion film you need to see!

Hvad vil du vide om vintage?

Ingen tvivl om at jeg elsker vintage. Siden jeg var teenager, har jeg ledt efter skatte i de lokale genbrugsbutikker og mikset det med moderne tøj. Da jeg flyttede til København for ca. 10 år siden opdagede jeg at der fandtes endnu mere end glitrende 80'er skjorter og spraglede 70'er kjoler og blev suget ned i en hel verden af gamle kjoler, som åbnede mine øjne for vintage. Onsdag d. 4 november kl. 19 - 20 holder jeg foredraget Nyt Liv i Gamle Kjoler i Kildeskovshallen i Gentofte. Her fortæller jeg om de største tendenser fra 1920 - 1979 og giver tips til at finde, købe og opbevare vintage. For hvor skal man egentlig lede? Og hvad koster det? Hvad er forskellen på vintage, retro og repro? Hvordan ser man forskel på de forskellige årtier? Og hvordan køber man vintage på nettet?

Foredraget varer ca. 1 time og bagefter er der tid til snak og spørgsmål. Hvis du har noget vintagetøj, du har spørgsmål til, må du meget gerne tage det med, så kigger jeg på det.

Hvis du har lyst til at komme med, kan du købe billetter hos Antik & Genbrug – og lige nu til en god pris, hvis du bliver medlem af Klub AOG. Håber vi ses, det ville være så hyggeligt!

Jeg kunne også rigtig godt tænke mig at høre, hvad du godt kunne tænke dig at vide om vintage? Måske kan det blive en del af foredraget.

Hvorfor skal kortbenede mænd være afgørende for højden på vores hæle?

De allersmukkeste (og urimeligt dyre) høje hæle fra Miu Miu. Øverst til venstre, øverst til højre, nederst til venstre, nederst til højre.

Okay. Vi bliver altså nødt til at snakke om høje hæle. Jeg kan vildt godt lide dem. Synes virkelig at de gør noget ved min holdning og komplimenterer mine kjoler på fineste vis. Sådan tror jeg mange kvinder har det. En del andre kan helt sikkert slet ikke holde ud at have dem på – fair nok, det kan jeg egentlig godt forstå. Men hvis der er noget jeg ikke kan forstå, så er det kvinder, som undlader de høje hæle, fordi de synes de bliver for høje (i forhold til deres kærester, underforstået). Det gør mig faktisk lidt gal. Inden for det sidste stykke tid har jeg overhørt og snakket med flere kvinder om høje hæle og hører gang på gang at de springer sko over, som gør dem højere end deres kærester. Jeg spørger hvorfor og de svarer at de ikke føler sig feminine.

At være feminin handler ikke om hvor høj du er. Eller hvor lange dine øjenvipper er. Eller hvor mange kilo du vejer. Det er ikke fordi, jeg ikke kan genkende følelsen. Jeg er selv 1,74 (+ 8 - 10 cm hæl) og rager hurtigt op over en gennemsnitlig dansk mand. Så kan man godt føle sig lidt stor og det vil man jo helst ikke, vel? For mænd er store og kvinder er små. Sådan er det. I hvert fald i alle Disneyfilm og i en forvrænget forestilling om virkeligheden. Men i den rigtige virkelighed – den hvor der er realkreditlån, som skal betales og romkugler, der skal spises – der er kvinder ikke nødvendigvis små nips. De er også store, stærke, langbenede amazoner, som skal nyde godt af alle de højhælede fordele. Hvis de føler for det, naturligvis.

Hvis vi bliver ved med at bekræfte hinanden i at kvinder kan være for høje, kommer vi jo ingen vegne. Så kommer vores børn, drenge som piger, også til at tro på denne uvirkelige virkelighed. Det kan vi ikke være bekendt. Skal vi ikke bare blive enige om at vi holder op med at fortælle os selv og hinanden at vi ikke kan gå i høje hæle fordi vores kærester og mænd har korte ben? Det kan de jo heller ikke gøre for.

Jeg synes vi skal stoppe nu. Ja?